Dit primære spisemønster er: At spise på følelser

Dit primære spisemønster er, at spise på følelser. Det kan nemt få dig til at føle, at det er maden der styrer dig - og ikke omvendt. De fleste spiser engang imellem på følelserne, men problemet er når det sker så ofte, at det forhindrer en sund vægt eller vægttab, eller går ud over din livskvalitet. De fleste overvægtige spiser på følelser. Man kan sagtens være glad for sin hverdag og trives godt, og stadig spise på følelser. Det er nemlig hele paletten af følelser, ma

Det er enormt svært at opnå vægttab, hvis ikke du får brudt dette spisemønster og lærer at håndtere dine følelser på en god måde. Så vil du ikke have brug for at dulme dine følelser i mad længere. Det er svært at være i dette mønster og det kan virkelig føles som om, at man sidder fast og er "gået i stykker". At det aldrig bliver bedre. Jeg har selv været der, og jeg følte mig magtesløs og oplevede mange nederlag med mine vægttabs-forsøg. Det var inden jeg tog min uddannelse og lærte om kognitiv terapi, og på egen krop mærkede, at jeg var i stand til at bryde fri af spisning på følelser og gøre noget helt andet end jeg plejede.

Dit mønster med at spise på følelser, spænder konsekvent ben for både varigt vægttab og for et godt forhold til mad. Men jeg vil understrege, at det ikke er dig, der er noget galt med. Du er ikke ødelagt. Du er ikke forkert. Du er ikke dømt til at kæmpe med maden og vægten og din krop. Du har "bare" et adfærdsmønster.

Det gode ved adfærdsmønstre er, at de ikke er en grundlæggende del af din personlighed. Adfærdsmønstre er mere overfladiske og derfor er de absolut mulige at ændre. Du kan både komme fri af dit mønster og du kan forme nye, bedre adfærdsmønstre. Vores adfærd er styret af vores følelser, og vores følelser er styret af vores tanker og overbevisninger. Hjernen er plastisk, den ændrer sig hver dag og er i stand til at danne nye tankevaner, følelsesvaner og adfærdsvaner. For at ændre din spiseadfærd, skal du altså starte med at ændre dine tanker. Se hvordan i overspisningscirklen nedenfor.

Overspisningscirklen

Overspisningscirklen forklarer, hvordan regler er roden til cravings og overspisning. Mange tror at løsningen på overspisning er "at tage sig sammen" og lave strenge regler. Men det er netop den overbevisning at man bare skal tage sig sammen (og ignorere sine behov), og de strenge regler som producerer og forstærker cravings og overspisning. Du kan se sammenhængen i cirklen nedenfor. Det starter med strenge regler, som leder til cravings, som leder til overspisning, som leder til skam. Så længe du reagerer på skam med strenge regler, fortsætter den onde cirkel.

Løsningen er altså ikke at prøve at lade være med at overspise. Det virker tydeligvis ikke. Løsningen er at gøre op med de strenge regler, og få et godt forhold til mad. Det kan virke grænseoverskridende at give slip på kontrollen og på de regler, man støtter sig op af. Især hvis du ikke føler, at du kan stole på dig selv. Mange frygter, at deres cravings og overspisning vil blive endnu værre og komme helt ud af kontrol. Men det sker ikke. Det der sker, er at maden bliver taget ned fra piedestalen og du får et mere afslappet forhold til al slags mad. Det betyder færre cravings og at du får nemmere ved at spise passende mængder. Vægttab bliver meget nemmere. Mine klienter er blevet både rigtig glade og rigtig forbløffede over at mærke, at det kan være sådan. At de kan få meget mere kontrol, ved netop at give slip på kontrollen og tillade sig selv al slags mad. At de er frie til både at nyde maden og frie til at vælge maden - og mængden af maden. Al slags mad, også chokolade.

    • Du er god til at presse dig selv, og overkomme svære perioder, fordi du er fast besluttet, og det er en del af din identitet at være stærk og lykkes med det, du sætter dig for.
    • Du kender dig selv ret godt, og har prøvet dig selv af i forskellige situationer - så du ved at du er i stand til meget.
    • Du er selvstændig, tager ansvar og du er lærenem.
    • Du reflekterer over hvad der er vigtigt for dig og kaster dig over seje projekter med masser af power og en beundringsværdig viljestyrke.
    • Du er handlings- og resultatoritenteret.
    • Du er internt og eksternt motiveret for at lykkes med vægttab, og passe godt på din krop og dit sind.
    • Det er en værdi for dig, at leve sundt og udvikle dig, og du har viden om dette.
    • Du er i kontakt med dine værdier, og god til at skabe dybe relationer. Du har altså et stærkt og tæt netværk - eller gode forudsætninger for at skabe det, for du er god til at connecte med og forstå andre.
    • Du har mange succesoplevelser, som du kan trække på. Svære ting, som du tidligere har klaret. Det kan give dig troen på, at også dette kan du klare.
    • Selvom du siddder fast lige nu, så er du god til at tilpasse dig forandring og udvikling. Du har gode forudsætninger for på kort til at rykke dig meget både fysisk og mentalt.
    • Du er for hård ved dig selv, og det spænder ben for dig. Det er svært for dig at lære, at finde en passende balance, hvor du kan være konsekvent og lykkes med det du sætter dig for. (Men det er det hele værd at lære det!)
    • Du har mange bolde i luften, og hvis du er presset over et område i livet, fx arbejde eller i parforholdet, vil det kræve ekstra energi og efterlade dig med mindre overskud til resten. Det betyder at vægttab nemt bliver noget der "må vente til i morgen", fordi du ofte har akutte ildebrande at slukke her og nu.
    • Du er meget selvbevidst, og kan blive rigtig ked af det og have lyst til at aflyse aftaler, hvis du har en dag, hvor du føler dig utilpas i kroppen.
    • Du har ikke tillid til, at du kan stole på dig selv ift. mad. Du er bange for at hvis du giver dig selv lov til at spise hvad du har lyst til, så vil du tage rigtig meget på.
    • Det stemmer ikke overens med dit selvbillede, at du har svært ved at styre din mad og din vægt. Du er dygtig, stærk og klog på andre områder i livet - så du forstår ikke, hvad det er der sker og tror, at du bare skal "tage dig sammen".
    • Du kan hurtigt komme til at kede dig og blive fristet til at hoppe videre til næste projekt, inden du når i mål med dit vægttab og din livsstilsændring.
    • Tendens til at ignorere din krops signaler og være for hård ved dig selv, eller at få for lidt mad og blive hundesulten og overspise som resultat.

Dit næste skridt og anbefalede forløb

Hvis du gerne vil tabe dig, er det helt afgørende at få et godt forhold til mad. Et godt forhold til mad vil mindske cravings markant, mindske overspisning markant og gøre dit vægttab sjovere, nemmer og med langt bedre chance for at holde vægttabet på lang sigt. Jeg vil derfor klart anbefale dig, at arbejde med dit spisemønster og ændre det hen imod et godt, bevidst og balanceret spisemønster.

For at hjælpe dig med at starte din vægttabsrejse og din forandring af dit spisemønster, har jeg nedenfor anbefalet nogle specifikke forløb baseret på hvad du har brug for til varigt vægttab. Forløbene og e-bøgerne er lavet baseret på mine 1:1 og gruppeforløb med tidligere klienter, som havde rigtig gode og flotte resultater ift. både vægttab og et forandret mindset. Så jeg er sikker på, at hvis du aktivt gør en indsats, er det samme helt opnåeligt for dig og lige inden for din rækkevidde!

Book en gratis kostvejledning

30 minutters gratis og uforpligtende kostvejledning online med mig. Jeg får forståelse for din unikke situation og hvad der er vigtigt for dig, og kan vejlede dig til hvordan du bedst kommer i gang med at bryde fri af at spise på følelser og lykkes med vægttab.

Book tid