Dit primære spisemønster er, at spise ubevidst. Det gør det meget nemt at tage uønsket på i vægt, uden at lægge mærke til det og bagefter stå og undre dig over hvad pokker der skete. Når du ikke er bevidst om din spisning, er det endnu sværere at bryde din uhensigtsmæssige adfærd - for du er ikke bevidst om den.
Du kender måske følelsen af ikke at kunne huske, hvad du har spist i løbet af dagen. Det er ikke planlagt, det er mere eller mindre tilfældigt. Måske laver du madpakke fordi det er billigt og praktisk, måske spiser du pølsehorn fra tanken, fordi det er nemmere. Du kan bestille pizza om aftenen - ikke fordi du er så vild efter pizza, men fordi det er nemt og hurtigt. Du kan også spise vingummi, fordi din kæreste gør det og det er let tilgængeligt - og det er selvom vingummi ikke siger dig så meget, du kan bedre lide chips. Du kan godt lide vindruer og gode salater, men du får bare ikke rigtig skrevet det på indkøbslisten og handlet til det. Og hvis du gør, bliver det dårligt i køleskabet, fordi det føles besværligt at tilberede det, når du er sulten her og nu.
Der er sandsynligvis gode grunde til at du spiser ubevidst. Måske er du netop bevidst om, at mad og sundhed ikke skal have lov til at styre dig. At der er vigtigere ting i livet. Måske har du travlt med arbejde, familie, venner, interesser. Måske er du træt, når du kommer hjem og energien er der bare ikke til også at skulle tænke mere end højst nødvendigt på mad. Det er lidt en sur pligt. Selv hvis du nyder at lave mad og er god til det, sker det bare ikke ofte og konsekvent nok at du får planlagt, handlet og tilberedt god, nærende, mættende og sund mad. Og du har i hvert fald ikke styr på god mad til alle måltiderne - morgen, middag, aften, mellemmåltider, snacks og gode løsninger til sociale sammenhænge.
Det kan også være at du tidligere har været for fanatisk, og at det nu hænger dig langt ud af halsen. Planlægning af mad får dig til at tænke på rigide kostplaner med ris, kylling og grønne bønner. Eller Nupo-shakes, grøn juice, hovedpine og ingen energi. Du.orker.ikke.at.gøre.det.igen. Det skal du heldigvis heller ikke, for at lykkes med varigt vægttab. Tværtimod! Den slags er nemlig netop ikke holdbart, så det kunne jeg aldrig finde på at anbefale dig at kaste dig ud i.
Men selvom du ikke vil, at mad skal være top-prioritet, vil du stadig gerne tabe dig. Du er træt af, at være hvor du er nu. Du vil gerne føle dig bedre tilpas i din krop, have mere selvtillid, mere overskud og energi, og se flot ud i din arbejdsskjorte, din nytårskjole eller dine yndlingsjeans, som strammer lige lovligt for tiden. Hvis du har vejet mindre end du gør nu, så ved du hvor stor forskel der er. Du ved hvor meget bedre det føles, hvor meget lettere du føler dig, og den glæde det giver. Det er nemmere at være nærværende og nyde socialt samvær, fordi du ikke er selvbevidst. Du føler dig godt tilpas og tør vise dig selv mere. Du føler ikke, at du er nødt til at gå og gemme dig væk. Du har ikke tøjkrise om morgenen over at der ikke er noget tøj, du føler dig tilpas i. Hverdagen er lettere.
Når du mærker konsekvenserne af, at spise ubevidst og have taget på, så er du også handlekraftig og gør noget for at ændre det. Du vælger en mere eller mindre tilfældig strategi for at løse problemet - for du ved faktisk ikke helt, hvad problemet er.
Min erfaring er, at mange med dette spisemønster drager også konklusioner, som både er usande, kræver unødvendig energi og som faktisk spænder ben for dem selv, og gør at de mislykkes med vægttab. Det kan være en konklusion om, at vægtøgningen må skyldes noget helt konkret som slik, rundstykker, kulhydrat, generelt "forkert mad" eller anden oplagt syndebuk.
De ser ikke det fulde billede, og tager ikke højde for alle de andre faktorer, som betyder meget mere end en enkelt fødevaregruppe. Fx faktorer som søvn, stress, arbejdsmiljø, mentalt helbred, tankevaner, begrænsende overbevisninger, negative (og positive) følelser, høj risiko situationer, overspringshandlinger, undgåelsesadfærd, det samlede kalorieindtag, madens sammensætning, måltidsstruktur etc.
Så når de prøver at samle et kompliceret puslespil med kun én brik, er det klart at det ikke er nok. Og når vægttabet så ikke lykkes, hører jeg forklaringer som:
"Jeg mistede motivationen"
"Jeg faldt tilbage i at spise slik"
"Jeg er nok bare sådan en som ikke kan tabe mig. Mine søskende og forældre er også overvægtige, så det må være vores gener."
Men det er ikke derfor, vægttabet fejlede. Vægttabet fejlede, fordi de ikke forstod problemet til at starte med. Så de prøvede at løse noget, der slet ikke var et problem - og overså samtidig fuldstændig de egentlige problemer.
