Dit primære spisemønster er: At spise ubevidst
Dit primære spisemønster er, at spise ubevidst. Det gør det meget nemt at tage uønsket på i vægt, uden at lægge mærke til det og bagefter stå og undre dig over hvad pokker der skete. Når du ikke er bevidst om din spisning, er det endnu sværere at bryde din uhensigtsmæssige adfærd - for du er ikke bevidst om den.
Du kender måske følelsen af ikke at kunne huske, hvad du har spist i løbet af dagen. Det er ikke planlagt, det er mere eller mindre tilfældigt. Måske laver du madpakke fordi det er billigt og praktisk, måske spiser du pølsehorn fra tanken, fordi det er nemmere. Du kan bestille pizza om aftenen - ikke fordi du er så vild efter pizza, men fordi det er nemt og hurtigt. Du kan også spise vingummi, fordi din kæreste gør det og det er let tilgængeligt - og det er selvom vingummi ikke siger dig så meget, du kan bedre lide chips. Du kan godt lide vindruer og gode salater, men du får bare ikke rigtig skrevet det på indkøbslisten og handlet til det. Og hvis du gør, bliver det dårligt i køleskabet, fordi det føles besværligt at tilberede det, når du er sulten her og nu.
Der er sandsynligvis gode grunde til at du spiser ubevidst. Måske er du netop bevidst om, at mad og sundhed ikke skal have lov til at styre dig. At der er vigtigere ting i livet. Måske har du travlt med arbejde, familie, venner, interesser. Måske er du træt, når du kommer hjem og energien er der bare ikke til også at skulle tænke mere end højst nødvendigt på mad. Det er lidt en sur pligt. Selv hvis du nyder at lave mad og er god til det, sker det bare ikke ofte og konsekvent nok at du får planlagt, handlet og tilberedt god, nærende, mættende og sund mad. Og du har i hvert fald ikke styr på god mad til alle måltiderne - morgen, middag, aften, mellemmåltider, snacks og gode løsninger til sociale sammenhænge.
Det kan også være at du tidligere har været for fanatisk, og at det nu hænger dig langt ud af halsen. Planlægning af mad får dig til at tænke på rigide kostplaner med ris, kylling og grønne bønner. Eller Nupo-shakes, grøn juice, hovedpine og ingen energi. Du.orker.ikke.at.gøre.det.igen. Det skal du heldigvis heller ikke, for at lykkes med varigt vægttab. Tværtimod! Den slags er nemlig netop ikke holdbart, så det kunne jeg aldrig finde på at anbefale dig at kaste dig ud i.
Men selvom du ikke vil, at mad skal være top-prioritet, vil du stadig gerne tabe dig. Du er træt af, at være hvor du er nu. Du vil gerne føle dig bedre tilpas i din krop, have mere selvtillid, mere overskud og energi, og se flot ud i din arbejdsskjorte, din nytårskjole eller dine yndlingsjeans, som strammer lige lovligt for tiden. Hvis du har vejet mindre end du gør nu, så ved du hvor stor forskel der er. Du ved hvor meget bedre det føles, hvor meget lettere du føler dig, og den glæde det giver. Det er nemmere at være nærværende og nyde socialt samvær, fordi du ikke er selvbevidst. Du føler dig godt tilpas og tør vise dig selv mere. Du føler ikke, at du er nødt til at gå og gemme dig væk. Du har ikke tøjkrise om morgenen over at der ikke er noget tøj, du føler dig tilpas i. Hverdagen er lettere.
Når du mærker konsekvenserne af, at spise ubevidst og have taget på, så er du også handlekraftig og gør noget for at ændre det. Du vælger en mere eller mindre tilfældig strategi for at løse problemet - for du ved faktisk ikke helt, hvad problemet er.
Min erfaring er, at mange med dette spisemønster drager også konklusioner, som både er usande, kræver unødvendig energi og som faktisk spænder ben for dem selv, og gør at de mislykkes med vægttab. Det kan være en konklusion om, at vægtøgningen må skyldes noget helt konkret som slik, rundstykker, kulhydrat, generelt "forkert mad" eller anden oplagt syndebuk.
De ser ikke det fulde billede, og tager ikke højde for alle de andre faktorer, som betyder meget mere end en enkelt fødevaregruppe. Fx faktorer som søvn, stress, arbejdsmiljø, mentalt helbred, tankevaner, begrænsende overbevisninger, negative (og positive) følelser, høj risiko situationer, overspringshandlinger, undgåelsesadfærd, det samlede kalorieindtag, madens sammensætning, måltidsstruktur etc.
Så når de prøver at samle et kompliceret puslespil med kun én brik, er det klart at det ikke er nok. Og når vægttabet så ikke lykkes, hører jeg forklaringer som:
"Jeg mistede motivationen"
"Jeg faldt tilbage i at spise slik"
"Jeg er nok bare sådan en som ikke kan tabe mig. Mine søskende og forældre er også overvægtige, så det må være vores gener."
Men det er ikke derfor, vægttabet fejlede. Vægttabet fejlede, fordi de ikke forstod problemet til at starte med. Så de prøvede at løse noget, der slet ikke var et problem - og overså samtidig fuldstændig de egentlige problemer.
Overspisningscirklen
Overspisningscirklen forklarer, hvordan regler er roden til cravings og overspisning. Mange tror at løsningen på overspisning er "at tage sig sammen" og lave strenge regler. Men det er netop den overbevisning at man bare skal tage sig sammen (og ignorere sine behov), og de strenge regler som producerer og forstærker cravings og overspisning. Du kan se sammenhængen i cirklen nedenfor. Det starter med strenge regler, som leder til cravings, som leder til overspisning, som leder til skam. Så længe du reagerer på skam med strenge regler, fortsætter den onde cirkel.
Løsningen er altså ikke at prøve at lade være med at overspise. Det virker tydeligvis ikke. Løsningen er at gøre op med de strenge regler, og få et godt forhold til mad. Det kan virke grænseoverskridende at give slip på kontrollen og på de regler, man støtter sig op af. Især hvis du ikke føler, at du kan stole på dig selv. Mange frygter, at deres cravings og overspisning vil blive endnu værre og komme helt ud af kontrol. Men det sker ikke. Det der sker, er at maden bliver taget ned fra piedestalen og du får et mere afslappet forhold til al slags mad. Det betyder færre cravings og at du får nemmere ved at spise passende mængder. Vægttab bliver meget nemmere. Mine klienter er blevet både rigtig glade og rigtig forbløffede over at mærke, at det kan være sådan. At de kan få meget mere kontrol, ved netop at give slip på kontrollen og tillade sig selv al slags mad. At de er frie til både at nyde maden og frie til at vælge maden - og mængden af maden. Al slags mad, også chokolade.

-
- Du er god til at presse dig selv, og overkomme svære perioder, fordi du er fast besluttet, og det er en del af din identitet at være stærk og lykkes med det, du sætter dig for.
- Du kender dig selv ret godt, og har prøvet dig selv af i forskellige situationer - så du ved at du er i stand til meget.
- Du er selvstændig, tager ansvar og du er lærenem.
- Du reflekterer over hvad der er vigtigt for dig og kaster dig over seje projekter med masser af power og en beundringsværdig viljestyrke.
- Du er handlings- og resultatoritenteret.
- Du er internt og eksternt motiveret for at lykkes med vægttab, og passe godt på din krop og dit sind.
- Det er en værdi for dig, at leve sundt og udvikle dig, og du har viden om dette.
- Du er i kontakt med dine værdier, og god til at skabe dybe relationer. Du har altså et stærkt og tæt netværk - eller gode forudsætninger for at skabe det, for du er god til at connecte med og forstå andre.
- Du har mange succesoplevelser, som du kan trække på. Svære ting, som du tidligere har klaret. Det kan give dig troen på, at også dette kan du klare.
- Selvom du siddder fast lige nu, så er du god til at tilpasse dig forandring og udvikling. Du har gode forudsætninger for på kort til at rykke dig meget både fysisk og mentalt.
-
- Du er for hård ved dig selv, og det spænder ben for dig. Det er svært for dig at lære, at finde en passende balance, hvor du kan være konsekvent og lykkes med det du sætter dig for. (Men det er det hele værd at lære det!)
- Du har mange bolde i luften, og hvis du er presset over et område i livet, fx arbejde eller i parforholdet, vil det kræve ekstra energi og efterlade dig med mindre overskud til resten. Det betyder at vægttab nemt bliver noget der "må vente til i morgen", fordi du ofte har akutte ildebrande at slukke her og nu.
- Du er meget selvbevidst, og kan blive rigtig ked af det og have lyst til at aflyse aftaler, hvis du har en dag, hvor du føler dig utilpas i kroppen.
- Du har ikke tillid til, at du kan stole på dig selv ift. mad. Du er bange for at hvis du giver dig selv lov til at spise hvad du har lyst til, så vil du tage rigtig meget på.
- Det stemmer ikke overens med dit selvbillede, at du har svært ved at styre din mad og din vægt. Du er dygtig, stærk og klog på andre områder i livet - så du forstår ikke, hvad det er der sker og tror, at du bare skal "tage dig sammen".
- Du kan hurtigt komme til at kede dig og blive fristet til at hoppe videre til næste projekt, inden du når i mål med dit vægttab og din livsstilsændring.
- Tendens til at ignorere din krops signaler og være for hård ved dig selv, eller at få for lidt mad og blive hundesulten og overspise som resultat.
Dit næste skridt og anbefalede forløb
Hvis du gerne vil tabe dig, er det helt afgørende at få et godt forhold til mad. Et godt forhold til mad vil mindske cravings markant, mindske overspisning markant og gøre dit vægttab sjovere, nemmer og med langt bedre chance for at holde vægttabet på lang sigt. Jeg vil derfor klart anbefale dig, at arbejde med dit spisemønster og ændre det hen imod et godt, bevidst og balanceret spisemønster.
For at hjælpe dig med at starte din vægttabsrejse og din forandring af dit spisemønster, har jeg nedenfor anbefalet nogle specifikke forløb baseret på hvad du har brug for til varigt vægttab. Forløbene og e-bøgerne er lavet baseret på mine 1:1 og gruppeforløb med tidligere klienter, som havde rigtig gode og flotte resultater ift. både vægttab og et forandret mindset. Så jeg er sikker på, at hvis du aktivt gør en indsats, er det samme helt opnåeligt for dig og lige inden for din rækkevidde!

Varigt Vægttab med kognitiv terapi og Slanke App (E-bog)


